Sindende koger her i Dharamsala og vreden er rettet mod Kina i nordoest.
De stoerste demostrationer vi endnu har set her, har fundet sted i dag, hvor ca. 700 mennesker passerede forbi os.
Slagraab om at stoppe volden og nedslagtningen af tibetanere i Lhasa runger i gaderne. Blandt de mange munkes brodeauxroede klaeder ses svedige T-shirts med udtryk som "China rapes the human rights in Tibet" og "Free Tibet" passere forbi.
Og jeg bakker dem fuldstaendigt op.
Forstaar simpelthen ikke, at man vaelger at holde OL i et land, der er saa haardt styret af den kinesiske regering, at ingen kinesere toer kritisere regimet. I et land hvor ytringsfriheden moedes med militaer og drab. I et land der saa graadigt vil have mere og mere.
Jeg ved godt, at et boykot af legene paa mange maader e at tage idraetten som gidsel, og Dalai Lama mener ioevrigt ogsaa at Kina skal have lov til at afholde deres lege.
Hvis det virkeligt skulle virke, skulle man jo boykotte Kina som saadan, men det er der jo ingen der toer eller har interesse i. Men symbolsk vil det vaere et kraftigt signal.
Man kan jo mene, hvad man vil om tibetanerne, men hvis man i DK finder ytringsfriheden saa vigtig , som man har givet udtryk for, synes jeg, det er paa tide at goere noget konkret for den nu. Og jeg tror ikke det hjaelper meget at tegne nye karikaturer til aviserne...
Her til aften gik vi hen til templet i Dharamsala, hvor Dalai Lama holder til.
Vi satte os ind i den smukke sal, hvor store forgyldte figurer af Buddha og andre gudebilleder er placeret.
Det er en helt fantastisk foelelse at sidde i skraedderstilling under den store guld-Buddha i templet med lukkede oejne og hoere de forskellige sange ude fra pladsen. Sangene vaever sig ind i hinanden, som brusende boelger paa et uroligt hav med forskellige hoejder og dybder, der sammen danner en helhed. At sidde her og hoere, hvordan sangene bliver til een vilje og een tro.
Jeg haaber virkelig, at dette gaestfrie og kaerlige folk, som vi har haft saa mange gode oplevelser med oppe i Nepals bjerge, snart maerker retfaerdigheden og faar noget af det tabte land tilbage, som de er flygtet i eksil fra.
lørdag den 22. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar