Ugerne med Cheryl og Ernst har vaeret totalt luksusagtige, og det er umuligt at faa alle de fede oplevelser, de har givet os mulighed for at faa, ned paa 'papiret'.
Vi vil derfor bare naevne nogle af de bedste her.
Foerst og fremmest maa vi udtrykke vores barnlige glaede over, hvor godt vi har hygget os med Chreyl og Ernst. Man skulle ellers tro, det ville vaere en udfordring at rejse med "papfar" (sorry Ernst, vi ved du hader udtrykket) og (sviger)mor, Men det har vaeret helt utroligt nemt og rart. For eksempel er det fantastisk at sidde og sludre efter aftensmaden om religion, politik, Danmark vs Indien mens man fordoejer dagens oplevelser (og en god aftensmad).
Husbaaden paa Kerala backwaters er selvskreven paa listen over super luksusoplevelser.
Tag en super dygtig kok, en kaptajn, en tjener, kolde oel, hyggelige laenestole og placer det paa en kaempe baad med to separate dobbeltvaerelser og tadaaa, du er klar til at indtage Kerala Backwaters.
Her kan man umuligt faa mavesaar. Man ligger bare og daser. Kigger ud over de smukke moerkegroenne vand, paa rismarkerne, paa de mange storke og vandfugle eller ned i en bog, mens man langsomt driver fremad over vandet.
Om aftenen holdt vi ind ved breden, og boernene fik sig en lille dukkert i vandet. Rart paa trods af klam flodbund og doed kaemperotte i vandoverfladen.
Da det blev skumringstid vaagnede alle flodens insekter og et kaempe orkester af dyrelyde spillede hele aftenen.
Uforglemmeligt.
Desuden maa turen til Kabini river resort naevnes.
Meget anbefalelsvaerdigt hvis man har pengepungen i orden (tak mor/Cheryl og Ernst)
Vi koerte dertil ad en vej, der havde saa mange vejbumb, at det naermest var eet langt bumb med lidt vej paa. Vores kaere chauffoer valgte at punktere paa vejen, hvilket gjorde, at vi missede den aften-safari, vi havde planlagt at tage med paa, hvor de havde vaeret saa heldige at spotte en leopard!
Men da vi ankom til Chikada, hvor vi skulle bo, var det naermest som at traede ind i paradis.
Vores hytter var perfekt placeret med udsigt til den store soe, Kabini.
Vi havde en hytte med...hold fast... egen elkedel og nesscafe! Hurra!
Stedet var ret stort, saa man toeffede rundt i smaa golfbiler, naar man skulle hen og spise middag eller ned til swimmingpoolen. Servicen var i top. Der stod hele tiden en mand udenfor husene, saa man bare kunne stikke hovedet ud, hvis man havde brug for noget.
Liebhaver, moi?
Det var ogsaa herfra vi koerte ud paa vores foerste safari.
Man skulle jo ellers tro, at de fleste dyr ville blive lidt smaa-mistaenksomme, nar de hoerte den hostende og spruttende lyd fra en jeepmotor og derfor tage benene, vingerne eller lign. paa nakken og skride.
Men det lykkedes os rent faktisk at se en del dyr paa denne tur, hvilket maa betyde at de indiske dyr er en smule langsomme i optraekket.
Allerede efter 5 minutter saa vi indiens storste hjorteart, Sambaren. Det var virkeligt et imponerende syn at se dem staa der i morgendisen og kigge nysgerrigt paa os. Paa det tidspunkt var vores forventninger til hele safarien faktisk indfriede. Wow! Vi saa et dyr!
Lidt senere saa vi den smukke spotted deer (meget imponerende i starten, men det er utroligt saa hurtigt man blev ligeglade med dem, fordi de simpelthen var overalt). Skoven var simpelthen spaekket med dyr. Vi saa endvidere den store indieske bison, paafugle, jungle bird, langurer, the giant squirrel og et af hoejdepunkterne en vild elefant -der kunne gemme sig!
Hvordan gemmer man lige fem tons kaempe elefant i et krat?
Fantastisk forsvindingsnummer:
Foerst stod den der i hel figur, saa vendte den roeven til, tog et par skridt og viola: hvor er fantus?
Piv og jeg valgte at bruge dagen paa at ro Kajak paa soeen og haenge ud i poolen.
At sidde med to glas iskold oel i en swimminpool og tale om bunk-class er ikke at kimse af!
Krash! Bliver lige afbrudt af et stk smadret tekop, der droenede ned paa internetcafeens gulv. Ups. Vi har bildt dem ind, at det er en dansk tradition at smadre tekopper, hver gng man faar mulighed for det.
Naa, tilbage til Kabini.
Cheryl (aka mor) og Ernst tog os med paa baadsafari om aftenen. Vi saa mange af de samme dyr her. Det lykkedes os at komme helt taet paa en kaempe Marsh-mugger paa ca. 3 meter. Det er en kaempe krokodille, der ikke er kraesen hvad angaar naering; menneskekoed nydes ogsaa i ny og nae.
Desuden saa vi store desmerdyr og kaempe oerne.
Det var fedt at sejle tilbage mens solen gik ned og taenke tilbage paa en fantastisk dag og glaede sig til den laekre buffet, der ventede os tilbage ved resortet.
Der er meget vi har gjort uret ved ikke at skrive om. Sorry. Men vi bliver noedt til at slutte her, da vi skal lave gode boeffer med roedvinssovs til vores nyerhvervede nagalandske venner.
Vi haaber paa at tage med et tog mod Nepal i morgen, da det ikke var muligt for os at komme ind i Nagaland. Vi skriver igen fra Himalaya (he he... fedt at kunne skrive det).
Goodnight and good luck.
fredag den 1. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar