Saa har jeg ogsaa proevet det!
Jeg har affoert i en plasticbeholder. Meget speciel oplevelse at sidde paa potten holdende et plastickrus under sit brune punktum og presse. Man foeler lidt at man skal til at affoere paa sin egen haand.
Naa, men det skal jo goeres. Og absolut intet sker i starten.
Efter meget pres maerkes en lille vaegtforoegelse med tilsvarende temparaturstigning i det ene millimeter plastic der adskiller haend fra poellen. Mmmmm
Det er fordi jeg har vaeret syg med svimmelture, daerlig mave, traethed mm den sidste uge. Derfor skulle jeg lave baede en urin og en nummer to test til laegen. Det var virkeligt specielt. Havde helt praestationsangst, da jeg skulle aflevere mine proever. Er der nu nok i? (Michael -jeg forstaar lidt hvordan du havde det...)
Det foelses ogsaa lidt maerkeligt at gaa ind paa hospitalets laboratorie med en beholder fuld af lort. Vaersgo! Fra mig til dig! Saa er der noget at rive i.
Det var en meget spaendende ventetid. Laegen mente jeg maaske havde dengue-feber eller tyfus. Vauw! En helt aegte tropesygdom. Lidt sejt.
Paent skuffende da det viste sig bare varee en langvarig bakteriel madforgiftning. Hvor meget prestige er der lige i det? Nada.
Foer vi tog afsted paa denne rejse var affoering ellers noget der forblev en hemmelighed mellem toiletkummen og een selv. Det var slet ikke noget Piv og jeg snakkede om (meget normalt tror jeg). Nu er det mere saadan lidt:
"Har du vaeret paa toilettet igen!? hvordan var det?"
"Hmmm... Meget godt i starten men saa lidt tyndt bagefter"
Og nogle gange kommer der bare en toer konstatering fra ens partner i det man traeder ud fra dasset: "det loed ikke ret godt, hva?"
Naa, men efter jeg fik min diagnose, skulle jeg paa en tre-dages Cifrankur. Skulle spises to gange dagligt. Men efter de tre dages behandlingstid var overstaaet, var maven stadig opsat paa at fortynde outputtet.
Nu har jeg saa vaeret paa hospitalet igen, og ja, jeg har ligelede affoert i et krus igen. Og ja, det er stadig en bakteriel infektion, men den skulle vaere helbredt om 3 dage. Hmmm.....
Det har dog medfoert at vi har maette rykke vores trek til paa tirsdag. Vi skal ud paa Langtang trekket, hvor vi naar op til 5000 m hoejde. Vauw, hva!? Vi har koebt toej saa vi ligner en hel opvisning fra Fjeld og Fritid. Vi glaeder os!
Men foerst skal den vaade prut nedkaempes. 3 dage tilbage. Saa skulle den sygdom vaere skyldet ud!
Drengen der affoerte for meget
1 kommentar:
Hej Pølsevalle:)
Er pøllen blevet fast endnu? Vores pøller er mægtig fine også selvom vi tager jerntabletter:)
Du må se at få spist nogle svesker og få det ud af systemet.
Vi savner jer, men historien om hvem der havde lagt en lort i kruset stillede savnet en smule:)
Stinky, du kan godt glemme at komme hjem til dinne pøller er blevet fast råmateriale.
KH
Din ynglingssøster
den pøllebevarende Bex
Fra Dix:
Tillykke - ethvert par tænker sig om en ekstra gang når de har overvundet pøllestadiet. Nu kan man ikke længere afslutte forholdet pga.petitesser, og begrebet gennem "tykt og tyndt" får en helt ny mening....
Send en kommentar