I skrivende stund befinder vi os i Jollarpetai - den lille by, hvor Valles mormor Dorothy bor. Her er ikke meget andet at lave end at slappe fuldstaendig af - hvilket er lige praecis det, vi goer.
Mormor Dorothy er meget, meget soed. Og en lille smule fjollet. Hun er et par og firs, har ondt i sine ben og fiser rundt og opvarter os. Tre varme maaltider plus eftermiddagste bliver serveret hver dag. Men det er ikke noget med, at man kan hjaelpe. NIX! Ikke engang opvasken maa man tage - heller ikke i smug; man bliver opdaget i loebet af lynhurtigt.
I onsdags kom Cheryl og Ernst her til, og i morgen tager vi alle afsted paa vores lille to-ugers eventyr. I skal nok faa hoere om, hvordan det kommer til at forloebe.
Men foerst lidt tilbageblik paa tiden der gik (lyder det ikke historiebogsagtigt :-) )
Dagene i Banglore gik med noget saa fantastisk ukulturelt som shopping, forkaelelse og afslapning.
Michael og Susan tog os med til en brunch paa det syv-stjernede hotel Leela Palace (foer det anede jeg ikke, at der fandtes 7 stjerner til hoteller, men jeg forstaar det nu). Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget saa overdaadigt. Forestil jer et kaempe solfyldt lokale, hvor tonerne af livemusik svaever ind og ud mellem blomsterdekorationer. Og saa forestil jer alt det mad, ALLE de retter I ku' droemme om, anrettet som en kaempe kongelig buffet.
Der var frisklavet sushi, alle slags oste og poelser, et sted kunne du pege paa de ingredienser, du ville have i din pastaret og saa stod kokken og lavede det till dig med det samme, udenfor stod tre kokke klar til at grille lige praecis det stykke koed, fisk eller skalddyr, du ville have. Et kaempe bord var fyldt med diverse indiske og kinesiske retter, og et andet mega bord var oversaaet med desserter i alle afskygninger. Der var en fontaene med flydende hvid chokolade, hvor man kunne dyppe frugt, kage eller skumfiduser i! Og saa er der masser af ting jeg har gjort uret ved ikke at naevne. Det vildeste af det hele var, at der var cocktails og drinks inklusiv champagne ad libitum. Et vink til tjeneren og dit champagneglas var fyldt.
HA HA HA HA. Tro paa, at jeg var i himlen. Helt oppe i det blaa med vinger paa.
Prisen for denne luksus: 2000 rupees svarende til 270 kroner.
Samme dags aften tog Michaels mor os med til et muslimsk bryllup. Traerne paa alleen, der foerte op til det gamle palads, hvor det blev holdt, var udsmykket med tusinder af lyskaeder. Ved indgangen sad et tyve-mandsorkester og spillede. Loftet var dekoreret med silke. Stolperne udsmykket med blomsterdekorationer. Ti kameramaend for rundt og optog, og to videokameraer hang i stativer fra loftet og filmede cerimonien. Kvinderne var ifoert sareer i de smukkeste sareer med guld og soelv, og maendene var i deres stiveste puds. Da paladssalen var fyldt op, sad vi omtrent 2000 mennesker og overvaerede begivenheden. Det var meget fantastisk.
Vi blev desvaerre noedt til at gaa foer maden, da Michaels mor skulle videre til et andet bryllup. Men det var virkelig en smuk oplevelse.
Og hvordan skal man ellers ende en saadan fantastisk dag, paa anden vis end at gaa ud og spise en kaempe boef??? MAM. Og saa var vi ellers oplevelses- og madmaette og meget glade.
Nytaar blev holdt hos det franske par, Mathilde og Johan, som vi moedte paa Andaman. Sammen med deres indiske naboer holdt de fest paa taget af deres lejlighedskompleks med grill, musik og ... karaoke. Tja, der er (desvaerre) noget med indere og karaoke. Karaoke kan vaere en meget fin social begivenhed. Og det kan vaere en meget ikke saa fin social begivenhed. Eksempel: en kvinde med lidt for diskant stemme raaber "Maria and Peter, sing this", hvorefter hun stikker mikrofonen helt op i ganen paa en, og anlaegget spiller noget, der burde have vaeret All you need is love, men mest af alt lyder som en fuld dansktop pianist, der ikke helt rammer tonerne. Eller: en ganske umusikalsk mand synger igennem i falset til Bohemian Rapsody.
Det er efter oplevelser som disse, at det i teorien velmenende og sjove ved karaoke blegner en smule.
Vi hoppede ind i det nye aar paa god dansk maner (og oedelagde deres stol) og drak masser af indisk champagne.
Et par dage efter tog vi et lille smut over til Michael og Susannes kaffeplantage, der bestaar af to store bakker med kaffe midt ude i junglen. Luften af fyldt med plantedufte og dyrelyde. Vi gik ture i plantagen og spiste fantastisk mad lavet af Michaels mors koekkenpige.
Derfra tog vi ikke mindre en 6 busser for at komme til Jogg falls (Indiens stoerste vandfald) og tilbage til Bangalore. Og saa viser det sig, at Jogg falls er en ordenlig gang fis i en overdimensioneret hornlygte. Det mindede os mest af alt om Odense aa der fiser ud over Moens klint.
Det er maaske en lidt haard dom, men da de har daamet floden op, har det betydet at der uden for regntiden ikke loeber ret meget vand ned af bjerskraenten.
Men vi fik da taget et billede af den savlende klippe foer vi tog op af floden og badede.
Fra Bangalore gik turen her til Jollarpettei.
Paa den maade slutter dette indlaeg hvor det startede: i Jollarpettei.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar