Hans cd er spaekket med hits som "Oops", med Britney Spears, "My heart will go on and on", med Dion-pigen i techno version, D-I-S-C-O og andet lykkeligt glemt halvfemser musik.
Der er maaske en vis charme i at lade sine oeregange voldtage af Vengaboys, mens man suser igennem roede jordveje forbi solsvedne marker, men i laengden kan det godt virke smaadeprimerende.
Vi er kun fire mennsker i bilen ud over Troy. Mormor besluttede sig for ikke at tage med os paa trods af min mor og Ernst' gode overtalelsesevner.
Det var paa mange maeder lidt soergeligt at forlade Jollarpettei uden hende. Jeg tror, at den primaere grund til min moder i virkeligheden planlagde hele denne lange tur (og har overarbejdet saa meget for at faa raad til den), var at give min mormor en fantastisk oplevelse. Nu sidder vi her i bilen helt mormor-loese.
Vi var virkeligt aergelige, da vi fandt ud af, at hun virkeligt staedigt stod fast paa at blive i huset i Jollarpettei. Paa en maade blev jeg ogsaa lidt sur, for kunne hun ikke lige have naevnt lidt tidligere, at hun ikke ville med. Vi havde jo alle regnet med at skulle rejse med hende i 14 dage og saa pludseligt dagen foer skal man indstille sig paa at sige farvel dagen efter.
Men hun er blevet gammel. Hun har besvaer med at gaa, har meget ondt i ryggen mm. At sidde i en bil paa en bumlende jordvej med techno musik, er maaske ikke lige noget hun kan holde til mere, selvom hun foer i tiden elskede at komme ud.
Man bliver nok ogsaa noedt til at spoerge sig selv, om det er for ens egen skyld eller for hendes skyld, at man gerne vil have hende med...
Men nu er vi alle kommet os lidt over det, og turen fortsaetter som planlagt, bare med en person mindre.
Vi var ved Mamallapuram igaar. Aeldgamle ruiner fra lang tid foer vores tidsregning. Hele dette omraede er spaekket med store klippeblokke. Derfor er templerne hugget ud af et stort stykke klippe.
I gaar aftes ankom vi til Pondicherry, der er en gammel fransk koloniby (den har nu skiftet navn til Puducherry -fjolleindere). Her kan man faa baguettes, croissanter og danish pastry.
Om aftenen var vi til soelvbryllup a la angloindere hos en af min mors venner. Virkeligt sjov.
Det blev holdt paa et stort fint hotel. Der var indisk mad i massevis.
Angloindere elsker umidelbart at danse. Der danses primaert jive til country-western musik. Desuden er der mange faellesdanse, som the boogie woogie og lidt square-dance inspirerede danse, hvor hele selvskabet joiner.
Lige nu er vi paa vej hjem fra Auroville, der er en stor hippierede. Det er noget med en vis hr. Sri Auroville og hans kone "the mother", der villle skabe et internationalt omraade, hvor mennesker paa tvaers af nationalitet og religion kan komme og meditere og finde sig selv. Der er en enorm kugle der er lavet af noget kobberlignende metal. Derinde er verdens stoerste krystal placeret i loftet for at bryde solen lys.
I midten er jord fra alle verden lande placeret for at symbolisere enhed.
Paa en maede er tanken meget smuk, og jeg indroemmer, at der er dejligt fredeligt og smuk natur. Paa den anden side er der bare et eller andet goegler-frelst hippie-new-age-agtigt aergelighed over stedet.
Jeg synes bade, der er noget dybt tiltraekkende og uendeligt frastoedende over saadan nogle meditationscentre for vesterlaendinge og andet godtfolk.
Naa. Nu gaar turen tilbage til Pondy. Michael Learns to rock har indtaget anlaegget og bilen er ladet med frugt, vand og kiks. Min mor fortaeller gode roeverhistorier om alt, hvad vi kommer forbi paa vejen og Ernst kommer med sjove indputs undervejs.
De forkaeler os super-meget og insisterer paa at betale alt. Herligt. Det er rart at kunne laene sig tilbage og lade andre planlaegge for sig.
Inden laenge skal vi dog finde ud af, hvad vi skal med den resterende del af vores tur.
Enten skal vi arbejde frivilligt en maaned med et eller andet der ikke er super lamt og kedeligt. Ellers ogsaa skal vi tage nordoest paa til uturistede egne, hvor der er masser af stammefolk.
Begge dele kan give nogle helt nye slags oplevelser. Maaske skulle man lade bloggens laesere bestemme hvad vi skal. sms rejse1 for frivilligt arbejde eller rejse2 for stammefolk (eller lad evt. helt vaere med at stemme. Vi goer nok bare hvad vi har mest lyst til alligevel og fusker med tallene).
Ah ah ah ah stayin alive, stayin alive... vi skriver igen senere.
Ps. Laeserservice: Tjek indlaeg herunder. Giver update paa de sidste par uger, blot foerst lagt ind i dag.
1 kommentar:
Hej Piv og Valle
Dejlig side og gode billeder
Hilsen
Susanne
Send en kommentar