Nu er det efterhaenden lang tid siden, vi har givet lyd fra os. Det er nemlig ikke nemt at finde en god indernetsforbindelse herude midt i det indiske ocean. En anden grund er at Andaman har vaeret saa fantastisk afslappende.
Piv er her ikke lige nu, saa i maa noejes med mig for denne gang. Dybt beklageligt.
Vi har nemlig lidt travlt, for vi skal med faergen snart til Chennai paa "bunk class". Det betyder oversat til dansk en aergelig kabine under havets overflade fyldt med indere der braekker sig, harker (en folkesport her i landet) og prutter.
rrrrrrrrrrrrr. laekkert.
Andaman har virkeligt vaeret et smukt afbraek fra de stoejende indiske storbyer. Her kan man med god samvittighed bruge en hel dag paa at ligge og fede den ved stranden, hvor man evt. kan jage eremitkrebs og finde kaempe konkylier.
Her er dejligt fredelig bortset fra naer kokosnodder falder som smaa bomber fra palmerne og ned paa vores hyttes tag.
Jeg vil ikke kede jer for meget med langtrukne natur beskrivelser (men her er smukt asurblaet hav, mangroveskove, flotte kaempe aederkopper, slanger, hundredevis af smukke fisk, kridhvide sandstrande mm.)
Vi har vaeret ude at dykke, og jeg har faet dykkercertifikat. Har vaeret nede paa 18 meters dybde, hvor jeg blandt andet saa en havskildpadde og en kaempe soeagurk. Piv skulle egentligt ogsaa have haft et, men desvaere panikkede hun under vandet. Der var under en oevelse, hvor man dybt under havets overflade, skal lukke vand ind i dykkermasken, saa man intet kan se. Derefter skal man traekke luft ind gennem munden og puste luften ud af naesen.. saa toemmes masken.
Det kan hun normalt sagtens, men paa det andet dyk lykkedes det ikke, og da hun begyndet at panikke, ville hun traekke vejret gennem naesen for at slappe af. Ikke ret god taktik, for det kan man ikke (man kan max komme til at sluge en smule saltvand).
Men hun mangler kun 2 dyk for at vaere faerdig
Vi har desuden leget Robinson Crusoe paa en oede oe med et par turister vi moedte. Eller helt oede var den ikke. Efter vi havde leget ensomme oeboere i tre timer dukke en baed med 10 blegfede turister med telte op i horisonten.
Vi var endvidere blevet lovet, at der ville vaere blaahvaler, delfiner og meget mere. De gemte sig i saa fald godt. Det samme kan desavaerre ikke siges om alt det skrald som havet havde skyllet ind paa bredden.
Det er lidt aergeligt, at der er kultur for bare at smide sit skrald, hvor det passer en. Der er virkeligt meget affald paa mange af strandende.
Det bliver helt soergeligt at forlade disse smukke oeer. Men bunk class kalder. Vi skriver igen naar vi ankommer til Chennai om 4 dage. Der vil vi ogsaa proeve at laegge nogle billder ind paa siden.
Kaerlig hilsen Peter.
torsdag den 13. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hey du kære Maria, og du næsten ukendte, men helt sikkert også meget kære Valle!
Ked af, at jeg ikke ko forbi den dag, hvor du holdt åben Maria-café, emn havde lige, da jeg sagde, at jeg ville komme, overset, at jeg faktisk var i Århus den dag. Anyway, er det skægt at følge med i jeres eventyr igennem bloggen. Jeg er selv tilbage i Australien,så hvis I har lyst, er I meget velkomne til at kigge forbi på hjemturen ;) Fortsat gode eventyr.
Kys og tanker
Aja
Send en kommentar